Mengradsvurdering af håndskade efter overstrakt finger afvist forhøjet

Sagen handlede om vurdering af varigt men efter en håndskade, hvor klager fik en finger overstrakt, da et familiemedlem hev i en pose, hun holdt i hånden. Hun udviklede senere dropfinger og fik konstateret bristede seneskeder i to fingre. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede det varige men til under 5 procent, med den begrundelse at selve hændelsen ikke var egnet til at forårsage en så alvorlig skade, og at bristningen af senerne snarere skyldtes svage, forudbestående sener end selve hændelsen. Forsikringsselskabet fulgte denne vurdering og afviste at hæve mengraden. Nævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at det varige men var mindst 5 procent, og gav selskabet medhold. Sagen viser, at der ved ulykkesforsikringer stilles krav om, at selve hændelsen skal være egnet til at forårsage den påberåbte skade, og at forudbestående svagheder i kroppen kan begrænse erstatningen, selv om skaden opstod i forbindelse med en konkret hændelse. Det er klager, der skal bevise sammenhængen og omfanget af skaden.