Mengodtgørelse afvist efter næseskade uden bevist sammenhæng

Sagen handlede om en mand, der i 2016 fik et slag på næsen under sportsudøvelse og senere ønskede mengodtgørelse fra sin ulykkesforsikring. De samtidige lægelige oplysninger viste, at han muligvis havde fået en næsefraktur, men senere samme år blev han afsluttet uden gener fra næsen. Først i 2018, to år efter hændelsen, anmeldte han skaden både som arbejdsskade og til ulykkesforsikringen. I arbejdsskadesagen havde Arbejdsmarkedets Erstatningsstyrelse oprindeligt tilkendt en mengodtgørelse, men Ankestyrelsen ophævede senere denne afgørelse, fordi klager ikke havde bevist, at han havde vedvarende symptomer (brosymptomer), der kunne knytte den senere tilstand til ulykken i 2016. Ankenævnet lagde vægt på denne vurdering og fandt, at selskabet var berettiget til at afvise dækning, da årsagssammenhængen mellem ulykken og det senere mén ikke var tilstrækkeligt godtgjort. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren, der skal bevise sammenhængen mellem en ulykke og et senere mén, og at manglende dokumentation for vedvarende gener kan være afgørende for udfaldet. Sagen viser også vigtigheden af at anmelde skader og søge behandling løbende, så der findes samtidige lægelige oplysninger, der kan understøtte et senere krav.