Blodprop efter akillessene-skade: uenighed om mengrad ved ulykkesforsikring

Sagen handlede om en klager, der efter et ulykkestilfælde med bristning af akillessenen senere fik konstateret en blodprop i benet. Selskabet havde anerkendt en mengrad på 5 procent for skaden på akillessenen, men afviste at give mentillæg for blodproppen, fordi man ikke fandt tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem ulykken og blodproppen. Klager mente derimod, at behandlingen med walkerstøvle og den efterfølgende immobilisering havde ført til blodproppen. Ankenævnet vurderede, at klager havde antageliggjort en sammenhæng mellem skaden på akillessenen og den senere blodprop. Der blev lagt vægt på, at klager oplevede hævelse og smerter i benet umiddelbart efter afsluttet behandling med walkerstøvle, og at lægejournalen pegede på, at blodproppen formentlig var opstået som følge af immobiliseringen efter skaden. På den baggrund fik klager medhold, og selskabet blev pålagt at indhente og betale for en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om spørgsmålet. Sagen illustrerer, at der ved ulykkesforsikring kan opnås dækning for følgeskader, som ikke umiddelbart synes forbundet med den oprindelige skade, hvis der er lægelig dokumentation, der understøtter en sådan sammenhæng. For forbrugere er lærdommen, at det er vigtigt at få dokumenteret symptomer og eventuelle følgevirkninger tidligt, og at journaloplysninger kan spille en afgørende rolle for udfaldet af en tvist om årsagssammenhæng.