Afslag på dækning af fugtskade i kælderrum fra en ejerskifteforsikring

Klager havde søgt dækning under sin ejerskifteforsikring for en fugtskade i et kælderrum, som klager mente skyldtes utilstrækkelig fugtsikring af kælderydervæggen fra 1965. Der var fugtplamager på væggen, og klager pegede på, at den anvendte plastfolie ikke var fastgjort korrekt, og at dette ikke var i overensstemmelse med bygningsreglementet fra dengang. Selskabet afviste dækning og mente, at fugtforholdene var normale for en kælder af den alder, og at kælderrummet ikke var godkendt til beboelse. Ankenævnet var enig med selskabet i, at klager ikke havde bevist, at fugtforholdene adskilte sig væsentligt fra, hvad man kunne forvente i en kælder fra samme periode, og at der derfor ikke var en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde bevist, at der var tale om en ulovlig bygningsindretning i forhold til datidens regler. Sagen viser, at det ikke er nok at påvise fugt eller vandindtrængen i en ældre kælder for at få dækning. Man skal kunne dokumentere, at forholdene afviger væsentligt fra, hvad man normalt kan forvente for bygningens alder, og at brugbarheden af rummet er nedsat i forhold til den oprindelige stand.