Afslag på menerstatning for knæskade efter mange års pause i sagen

Klager havde i 2007 anmeldt en knæskade, som selskabet dengang anerkendte som en ulykke. Selskabet bad ham henvende sig igen efter et år, hvis symptomerne fortsatte, men klager vendte først tilbage i 2020 efter at være blevet opereret for en meniskskade i 2020. Han henviste til, at et andet selskab havde anerkendt sammenhæng mellem den gamle ulykke og hans nuværende gener og udbetalt erstatning for varigt men. Selskabet fastholdt afslaget, da det mente, at der ikke var bevis for sammenhæng mellem ulykken i 2007 og den nye menisklæsion, som ifølge lægelige oplysninger blev konstateret først i 2018. Ankenævnet var enig med selskabet og lagde vægt på, at de lægelige bilag viste, at der var tale om en ny skade, ikke en fortsættelse af den gamle. Sagen illustrerer, at det er klageren, der skal bevise sammenhængen mellem en tidligere ulykke og senere gener, og at lang tid mellem skadestidspunkt og genoptagelse kan gøre det vanskeligere at løfte denne bevisbyrde, selv hvis et andet forsikringsselskab tidligere har anerkendt sammenhæng i en anden sag.