Stop af erhvervsevnetabsydelser efter piskesmæld ved trafikuheld

Klager havde efter et trafikuheld pådraget sig et piskesmæld med fysiske, kognitive og psykiske følger og arbejdede herefter deltid. Selskabet udbetalte i en periode midlertidige ydelser, men stoppede udbetalingen, da det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen, hvilket var kravet for fortsat dækning. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet var overgået fra en midlertidig til en generel vurdering af erhvervsevnen, og vurderede desuden, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af den generelle erhvervsevne. Der blev lagt vægt på, at klager faktisk havde været i stand til at arbejde en del timer om ugen i egen virksomhed, og at han kun havde været arbejdsprøvet i én funktion. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise en varig og generel nedsættelse af erhvervsevnen for at bevare retten til ydelser efter en midlertidig periode, og at faktisk udført arbejde kan tale imod en sådan nedsættelse.