Uenighed om mengrad efter nakkeskade i gokartulykke

Klager var i 2015 ude for et sammenstød i en gokart, hvor hun fik et vrid og knæk i nakken. Hun søgte læge kort efter ulykken og igen nogle måneder senere, men gik derefter over et år uden lægekontakt, før hun igen søgte læge i 2017. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede i en udtalelse, at hendes varige men var under 5 procent, blandt andet fordi der manglede såkaldte brosymptomer, det vil sige en sammenhængende symptomudvikling fra ulykkestidspunktet og frem til de senere gener. Klager mente, at ulykken var egnet til at give varige gener, og henviste til, at hun havde gået til fysioterapeut i 2016, samt at en speciallægeerklæring senere fastslog årsagssammenhæng. Selskabet fastholdt afslaget med henvisning til manglende dokumentation for sammenhængende symptomer. Ankenævnet vurderede, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var årsagssammenhæng mellem ulykken og hendes senere gener, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, hvor afgørende det er ved ulykkesforsikringer at kunne dokumentere en sammenhængende symptomhistorik uden længere perioder uden lægekontakt, da huller i dokumentationen kan svække muligheden for at få anerkendt varige mén og dermed erstatning.