Fugt i gavlmur og malerskader ikke tilstrækkeligt beskrevet i tilstandsrapport
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- fugt · tilstandsrapport · skadebegrebet · nærliggende risiko for skade · sagkyndig bistand
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en husejer, der efter et køb konstaterede fugtproblemer i bagmuren på en vestvendt gavl samt malerskader indvendigt. Klager mente, at fugten skyldtes forkert udført fugtspærre og fejlmonterede render, og at tilstandsrapporten ikke havde nævnt disse forhold. Selskabet afviste dækning og henviste til, at tilstandsrapporten allerede indeholdt anmærkninger om revner og fugeslip på gavlen, samt at der ikke ved en senere fugtmåling blev fundet forhøjede fugtværdier. Ankenævnet fandt dog, baseret på rapporter fra klagers byggesagkyndige, at der på overtagelsestidspunktet var skader eller nærliggende risiko for skade, som ikke fremgik tydeligt af tilstandsrapporten, og at klager derfor ikke havde haft mulighed for at forudse forholdets reelle omfang inden købet. Selskabet blev derfor pålagt at dække udbedring af skaderne samt klagers udgifter til sagkyndig bistand. Sagen viser, at en ejerskifteforsikring kan dække skjulte byggetekniske fejl, selv hvis tilstandsrapporten nævner lignende symptomer, hvis den reelle årsag og omfang ikke fremgik klart, og at dokumentation fra egne byggesagkyndige kan have stor betydning for udfaldet.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning af fugt i bagmuren på vestvendt gavl samt dækning af malerarbejdet indvendigt. Derudover krævede han dækning af udgifterne til byggetekniske rådgivere og egne timer i forbindelse med sagen. Klager anførte, at årsagen til fugtindtrængen var, at fugtspærren ikke var udført korrekt, og at TB-renderne var indmuret forkert. Han anførte videre, at forholdene ikke fremgik af tilstandsrapporten, og at gavlen derfor var i væsentligt ringere stand, end hvad der kunne forventes på baggrund af tilstandsrapporten. Selskabet anførte, at tilstandsrapporten indeholdte anmærkninger om revner i toppen af den vestvendte gavl, en revne under stålaltanen og fugeslip omkring vinduerne. Gavlen var derfor ikke i ringere stand, end hvad klager kunne forvente på baggrund af tilstandsrapporten og ejendommens udsatte beliggenhed 650 meter fra vandet. Selskabet anførte videre, at der ikke 2 år efter klagers overtagelse kunne konstateres fugtskader på bagmuren, og at der ikke ved fugtmålingerne med en Troxler-Neutromåler i december 2020 blev konstateret væsentligt forhøjede fugtværdier. Nævnet fandt, at klager havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved bagmuren på den vestvendte gavl, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt, at klager på baggrund af oplysningerne i tilstandsrapporten ikke havde haft mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang og betydning i betragtning forud for købet. Selskabet skulle dække udgifterne til udbedring af bagmuren i overensstemmelse med anvisningerne i rapporten fra klagers rådgiver 2 og fugtskader på indvendig væg. Nævnet lagde bl.a. vægt på rapporten af 29/12 2020 fra klagers rådgiver 2, hvoraf det fremgik, at udbulinger og hvidlige udfældninger indvendigt i gavlen mod vest vurderes at være forårsaget af, at fugtspærrerne i gavlmurværket ikke var udført korrekt, og at TB-renderne i hulmuren over vinduespartierne i stueetagen var ikke monteret i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Nævnet lagde også vægt på, at det af besigtigelsesnotat af 18/4 2020 fra klagers rådgiver 1 fremgik, at skaderne kunne ses over og under vinduerne i gavlen, og at den forhøjede fugt skyldes en fejlkonstruktion i indbygningen af TB-renderne over vinduerne. Nævnet lagde videre vægt på, at det af klagers rådgiver 2's bemærkninger af 27/5 2021 fremgik, at fugt ikke måtte kunne ledes til bagvæggen, og at det ikke var sædvanligt og påregneligt, at der periodevis skete opfugtning af indvendige vægge, idet det kunne være skadeligt for indeklimaet. Det fremgik videre, at et fugtindhold i størrelsesordenen op til 1,7 vægt procent - målt med Troxler Neutronmåler - måtte betegnes som værende højt til usædvanligt højt, når der var tale indvendigt murværk i en nyere bolig fra 2002. Nævnet fandt, at selskabet - henset til udfaldet af sagen - skulle erstatte klagers udgifter til sagkyndig bistand mod fremvisning af fakturaer herfor. Klager medhold.
Resultat
KLAGER MEDHOLD
Søgeord
TILSTANDSRAPPORT, EJERSKIFTEFORSIKRING, SAGKYNDIGE, SKADEBEGREBET, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, REVNER, FACADE, MUR, FUGER, FUGT, VEDLIGEHOLDELSE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …