Ophør af erhvervsevneerstatning efter observation af klager i rygsag

Klageren drev egen virksomhed og blev i 2008 sygemeldt på grund af rygsmerter. Hun modtog herefter i mange år erstatning for tab af erhvervsevne, indtil selskabet i 2020 stoppede udbetalingerne og ophævede forsikringen. Baggrunden var, at selskabet gennem observationer i flere perioder vurderede, at klageren opholdt sig i sin virksomhed i et omfang, der langt oversteg den arbejdstid, hun havde oplyst. Klageren forklarede, at virksomhedens bygning hang sammen med hendes mors hus, og at hun i realiteten opholdt sig hos moderen, selvom hun benyttede virksomhedens indgang. Ankenævnet fandt, at selskabet havde bevist, at klagerens erhvervsevne var forbedret så meget, at den ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på observationsmaterialet, hvor klageren fremstod uden synlige smerter eller begrænsninger, samt at hendes egen forklaring om opholdet skabte en bevismæssig vanskelig situation for hende selv. Nævnet fandt desuden, at klagerens adfærd var så illoyal, at selskabet var berettiget til at ophæve forsikringen. Sagen viser, at observation kan spille en afgørende rolle i vurderingen af erhvervsevnetab, og at forsikringstagere bør være opmærksomme på sammenhængen mellem oplyst arbejdsevne og faktisk adfærd.