Afslag på fuld dækning og præmiefritagelse efter skulderskade

Sagen drejede sig om en kunde, der efter en skulderskade i forbindelse med en ulykke krævede fuld dækning ved tab af erhvervsevne samt præmiefritagelse. Selskabet havde ydet halv dækning på midlertidigt grundlag i en periode og senere kulancemæssig halv dækning, selvom det vurderede, at kunden kunne arbejde næsten fuld tid. Selskabet afviste fuld dækning og præmiefritagelse, da det mente, at erhvervsevnen ikke var nedsat med mindst to tredjedele. Nævnet fandt, at kunden ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat i den grad, hverken på midlertidigt eller generelt grundlag, og at selskabet var berettiget til at overgå til en generel vurdering. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige akter ikke understøttede, at kunden ikke kunne arbejde og tjene mere end en tredjedel, hvis der blev taget hensyn til skånehensyn. Sagen viser, at graden af dækning ved erhvervsevnetab afhænger af en konkret og løbende lægelig vurdering, og at det er forsikringstageren, der skal dokumentere, at erhvervsevnen er nedsat tilstrækkeligt til at opnå fuld dækning.