Afslag på invalidesum til klager i fleksjob med ryg og knæsmerter

Sagen omhandlede en klager, der efter flere års sygemelding grundet ryg- og knæsmerter samt psykiske gener søgte om udbetaling af invalidesum fra en gruppelivsordning. Klager var over tid gået ned i arbejdstid og fik til sidst bevilget fleksjob med personlig assistance og en række skånehensyn. Selskabet afviste udbetalingen, fordi en ren lægelig vurdering af klagers helbredsmæssige forhold ikke viste, at erhvervsevnen var nedsat med mindst en tredjedel, hvilket var betingelsen for udbetaling. Nævnet kunne ikke kritisere denne afgørelse. Der blev lagt afgørende vægt på de lægelige og kommunale akter, som viste, at klager fortsat var i stand til at arbejde 16-17 effektive timer om ugen i sit fleksjob. Sagen illustrerer, at retten til invalidesum ved gruppelivsforsikringer ofte kræver en dokumenteret og varig nedsættelse af erhvervsevnen af en vis størrelse, og at det forhold, at man er visiteret til fleksjob eller har fået tildelt skånehensyn, ikke automatisk medfører, at forsikringens krav til nedsat erhvervsevne er opfyldt. Bevisbyrden for den nødvendige grad af nedsættelse påhviler den forsikrede.