Afslag på erhvervsevnetab: rygklausul vejer tungere end tarmsygdom

Sagen handlede om afslag på udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne. Klageren havde mangeårige ryggener og anmeldte i 2019, at hun havde et dækningsberettiget erhvervsevnetab som følge af en tarmsygdom. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at forsikringsaftalen indeholdt en klausul vedrørende netop ryggener, og at klageren ikke havde bevist, at erhvervsevnetabet alene skyldtes tarmsygdommen og ikke rygproblemerne. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at det tidligere i 2015 var fastslået, at klageren ikke havde et erhvervsevnetab på mindst 50 procent, og at der ikke forelå dokumentation for, at tarmsygdommen alene var forværret i et omfang, der i sig selv kunne begrunde et erhvervsevnetab på mindst 50 procent. Afgørelsen viser, at det er den forsikrede, der har bevisbyrden for, at et erhvervsevnetab skyldes en dækningsberettiget årsag, og at en klausul, der undtager bestemte lidelser fra dækning, kan få stor betydning, hvis flere helbredsforhold spiller sammen. Sagen illustrerer også, at tidligere afgørelser fra nævnet kan indgå som en del af bevisvurderingen i senere sager om samme forsikringstager, hvilket kan gøre det vanskeligere at få medhold, hvis der ikke tilføres ny, dokumenteret information om forværring af en selvstændig sygdom.