Stop af erhvervsevnetabsydelse efter observation viste uoverensstemmelser

Klager var sygemeldt og senere opsagt på grund af smerter i nakke og ryg, og selskabet havde ydet midlertidige erhvervsevnetabsydelser i en periode. Selskabet lod klager observere, og der blev fundet væsentlige uoverensstemmelser mellem klagers oplyste funktionsniveau og det observerede. Nævnet fandt, at det var i orden, at selskabet lod klager undersøge af en ortopædkirurg, og at sagen var tilstrækkeligt oplyst uden yderligere speciallægeerklæringer. Observationsmaterialet kunne indgå som bevis, da det ikke var indsamlet på en betænkelig måde. Nævnet vurderede, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, og at observationerne viste en så grov uoverensstemmelse med de oplyste oplysninger, at selskabet var berettiget til at ophæve forsikringen på grund af groft illoyal adfærd. Klager fik heller ikke dækket sine advokatomkostninger. Sagen illustrerer, at forsikringstagere skal være opmærksomme på, at observation og lægelige undersøgelser kan bruges som afgørende bevis i vurderingen af erhvervsevnetab, og at manglende overensstemmelse mellem oplysninger og adfærd kan have vidtgående konsekvenser.