Uenighed om erhvervsevnetab og karensberegning efter fodskade

Sagen handlede om en klager, der efter en fodskade fra et trafikuheld i 2016 søgte om udbetaling ved tab af erhvervsevne fra sin individuelle pensionsforsikring. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i flere korte perioder, men stoppede udbetalingerne med henvisning til, at klager ikke havde dokumenteret, at hans generelle erhvervsevne var nedsat til mindst en tredjedel. Tvisten drejede sig både om, hvorvidt erhvervsevnen faktisk var nedsat i dækningsberettigende grad, og om hvordan karensperioder skulle beregnes ved flere sygdomsperioder. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering af, i hvilke perioder erhvervsevnen var nedsat, blandt andet fordi de lægelige og kommunale oplysninger ikke pegede på en nedsættelse på mindst to tredjedele. Til gengæld fik klager delvist medhold i spørgsmålet om karens, fordi nævnet vurderede, at flere af sygdomsperioderne hang tidsmæssigt så tæt sammen, at der ikke skulle beregnes ny karens for hver periode. Selskabet blev derfor pålagt at udbetale yderligere seks måneders ydelser. Sagen viser, at det kan være afgørende for forbrugere at have solid lægelig dokumentation for erhvervsevnenedsættelse, og at den tidsmæssige sammenhæng mellem flere sygdomsperioder kan have stor betydning for beregningen af karens.