Uenighed om mengrad efter brud på håndled i ulykkesforsikring

Sagen drejede sig om en uenighed om fastsættelsen af varigt mén efter et brud på venstre håndled. Klager mente, at mengraden burde være højere end de 5 procent, som selskabet havde fastsat. Selskabet henviste til, at klager tidligere havde brækket samme håndled i 2012, og at en funktionsattest viste belastningsrelaterede smerter, men ikke nedsat bevægelighed. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at mengraden var 5 procent eller højere, og kunne derfor ikke kritisere selskabets vurdering. Afgørelsen illustrerer, at det er forsikringstageren, der skal bevise omfanget af et varigt mén, og at tidligere skader på samme kropsdel kan spille en rolle i vurderingen af, hvor stor en del af generne der reelt skyldes den anmeldte ulykke. Sagen viser også betydningen af lægelige funktionsattester i vurderingen af mengrad, og at nævnet lægger vægt på den samlede lægelige dokumentation frem for klagers egen opfattelse af sine gener. For forsikringstagere er lærdommen, at det er vigtigt at sikre grundig lægelig dokumentation, hvis man mener, at en mengradsvurdering er for lav.