Uenighed om karensperiodens start ved to sygemeldinger

Klager havde to sygemeldingsperioder med kort tids arbejde imellem og krævede, at dækning for tab af erhvervsevne skulle udbetales fra et tidligere tidspunkt end det, selskabet havde fastsat. Ifølge forsikringsbetingelserne skulle erhvervsevnen være nedsat uafbrudt i en karensperiode på tre måneder, før forsikringen kunne komme til udbetaling. Klagers første sygemelding varede under tre måneder, inden hun genoptog fuldtidsarbejde, og selskabet mente derfor, at karensen skulle regnes fra den anden sygemelding, hvor hun ikke længere var i ansættelse. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt, at der ikke var indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed under den første sygemelding, da varigheden var for kort. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at begge sygemeldinger skyldtes samme lidelse, da betingelserne krævede uafbrudt nedsat erhvervsevne i tre måneder. Sagen illustrerer, at karensregler i forsikringsbetingelser fortolkes strengt efter deres ordlyd, og at afbrydelser i sygdomsforløbet, selv af kort varighed, kan have stor betydning for, hvornår retten til udbetaling indtræder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på egne forsikringsbetingelsers definition af karensperiode ved længerevarende sygdom.