Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om karensperiodens start ved to sygemeldinger

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 96320Medhold til selskabet
Selskab
AP Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · karenstid · sygemelding · forsikringsbegivenhed

Hvad sagen handlede om

Klager havde to sygemeldingsperioder med kort tids arbejde imellem og krævede, at dækning for tab af erhvervsevne skulle udbetales fra et tidligere tidspunkt end det, selskabet havde fastsat. Ifølge forsikringsbetingelserne skulle erhvervsevnen være nedsat uafbrudt i en karensperiode på tre måneder, før forsikringen kunne komme til udbetaling. Klagers første sygemelding varede under tre måneder, inden hun genoptog fuldtidsarbejde, og selskabet mente derfor, at karensen skulle regnes fra den anden sygemelding, hvor hun ikke længere var i ansættelse. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt, at der ikke var indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed under den første sygemelding, da varigheden var for kort. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at begge sygemeldinger skyldtes samme lidelse, da betingelserne krævede uafbrudt nedsat erhvervsevne i tre måneder. Sagen illustrerer, at karensregler i forsikringsbetingelser fortolkes strengt efter deres ordlyd, og at afbrydelser i sygdomsforløbet, selv af kort varighed, kan have stor betydning for, hvornår retten til udbetaling indtræder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på egne forsikringsbetingelsers definition af karensperiode ved længerevarende sygdom.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over beregning af karensperiode ved dækning for erhvervsevnetab. Klager var sygemeldt fra den 21/1 2020 til den 13/4 2020 pga. stress og blev opsagt fra sin stilling den 28/1 2020 med fratrædelse den 12/2 2020. Den 14/4 2020 tiltrådte hun en ny stilling med en månedlig løn på 44.000 kr. Hun blev opsagt fra denne stilling den 27/4 2020 med lønophør den 11/5 2020. Hun var fra den 12/5 2020 på ny sygemeldt. Selskabet udbetalte dækning for erhvervsevnetab fra den 1/9 2020. Klager krævede, at der skulle ydes dækning fra den 1/5 2020. Selskabet anførte, at klager først havde ret til udbetaling for tab af erhvervsevne fra 1/9 2020, da der først skulle regnes karens ift. den anden sygemeldingsperiode, hvor klager ikke længere var i ansættelse og ikke længere modtog løn. Nævnet fandt ikke at kunne kritisere selskabets afgørelse og lagde bl.a. vægt på, at det fastslås i forsikringsbetingelserne, at "erhvervsevnen skal være nedsat i dækningsberettiget grad, og indtægtstabet til stede, uafbrudt i en karensperiode på 3 måneder, før forsikringen kan komme til udbetaling, og forsikringsbegivenheden dermed indtræder". Nævnet lavde herved vægt på, at klager havde været sygemeldt i mindre end 3 måneder, da hun tog fuldtidsansættelse den 14/4 2020, hvorfor der endnu ikke var indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivehed. Nævnet bemærkede, at det ikke kunne føre til andet resultat, at begge klagers sygemeldinger skyldes samme stresslidelse, da forsikringsbegivenheden ifølge forsikringsbetingelserne først indtrådte efter uafbrudt nedsættelse af erhvervsevnen i tre måneder. Klager havde derfor ikke optjent karens under sin første sygemelding, da varigheden af denne var for kort til, at der indtraf en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, KARENSTID, MIDLERTIDIGE YDELSER, FORSIKRINGSBETINGELSER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne