Uenighed om mengrad efter barns læbeskade ved fald

Sagen handlede om et barn, der ved et fald slog hovedet i et klinkegulv og fik en flænge i hagen samt bed sig igennem underlæben. Klageren mente, at barnet efterfølgende havde varige føleforstyrrelser omkring arvævet på læben, som medførte, at barnet ubevidst bed sig selv i læben under spisning, med hævelse og blødning som følge. Selskabet afviste, at skaden berettigede til varigt men, da man vurderede, at føleforstyrrelserne var lette, og at der ikke var tale om vansir efter méntabellens regler. Ankenævnet var ikke enig i selskabets vurdering og fandt det antageliggjort, at barnet havde fået et varigt men på 5 procent eller mere som følge af hændelsen. Nævnet pålagde derfor selskabet at indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om mengraden, og at denne udtalelse skulle indgå i en ny vurdering af sagen. Selskabet skulle selv betale for denne udtalelse. Sagen viser, at selskabers egne vurderinger af mengrad ikke altid er afgørende, og at man som forsikringstager kan få ret til en uafhængig, sagkyndig vurdering, hvis der er tvivl om omfanget af en skade, særligt ved varige følger som nedsat følesans eller vansir efter en ulykke.