Afslag på méngodtgørelse efter barns benbrud ved leg

Sagen handlede om en ulykkesforsikring, hvor klager anmeldte, at hendes barn havde brækket benet to steder under en leg. Barnet blev opereret og gik med skinne i tre måneder. Over et år efter ulykken opdagede klager, at barnet fortsat havde smerter i benet. Selskabet afviste at udbetale godtgørelse for varigt mén, fordi der ikke var registreret gener kort efter, at skinnen blev fjernet. Ankenævnet var ikke enig i selskabets vurdering og fandt, at de senere konstaterede gener sandsynligvis var en følge af den anmeldte ulykke. Nævnet lagde særlig vægt på, hvor alvorlig skaden var, sammenholdt med de oplyste gener og barnets unge alder på skadestidspunktet. Da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at fastslå omfanget af mén, bestemte nævnet, at selskabet skulle sørge for, at barnet blev undersøgt af en relevant speciallæge, som kunne udarbejde en erklæring til brug for den videre vurdering af sagen. Klager fik dermed medhold i, at sagen skulle undersøges yderligere. For almindelige forsikringstagere viser sagen, at gener, der viser sig først et stykke tid efter en ulykke, ikke automatisk kan afvises som uden forbindelse til skaden, særligt når skaden i sig selv var alvorlig. Det illustrerer også, at nævnet lægger vægt på lægefaglig dokumentation frem for rene administrative vurderinger fra selskabet.