Uenighed om varigt men efter arbejdsulykke med diskusprolaps i ryggen

Sagen handlede om en kvinde, der kom til skade ved en arbejdsulykke i november 2016 og efterfølgende fik konstateret en diskusprolaps i lænderyggen, som hun blev opereret for to gange. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede først et varigt men på 12 procent, fordi ulykken blev anset for at have udløst symptomerne fra en i forvejen eksisterende tilstand. Da selskabet bad om en fornyet vurdering med udgangspunkt i forsikringsvilkårene, kom Erhvervssikringen frem til, at det varige men var under 5 procent, fordi der ikke var tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem ulykken og klagers gener. Klager mente ikke, hun havde haft rygproblemer før ulykken, og at det var usandsynligt, hun ville have fået en diskusprolaps uanset ulykken. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå et dækningsberettigende varigt men, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at der kan være forskel på vurderinger foretaget efter arbejdsskadesikringsloven og efter en privat ulykkesforsikrings vilkår, og at det er klager, der skal bevise sammenhængen mellem en ulykke og et varigt men, når der er tvivl om, hvorvidt en forudbestående lidelse spiller ind. Manglende dokumentation for årsagssammenhæng kan derfor føre til afslag eller lavere erstatning, selv om en skade er anerkendt efter anden lovgivning.