Afslag på menerstatning efter bagendekollision med hofte- og hovedgener

Klager blev påkørt bagfra, mens hun holdt stille i sin bil, og fik efterfølgende ondt i hovedet og venstre hofte. En røntgenundersøgelse viste let slidgigt i hoften. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede et varigt men på under 5 procent. Klager mente, at hun led af langvarige følger af hjernerystelse, og at forsinkelser hos lægen samt sen omtale af hoftegenerne i journalen ikke burde komme hende til skade. Hun stillede desuden spørgsmålstegn ved, om vurderingen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var uvildig. Selskabet fastholdt, at klager hverken havde slået hovedet eller mistet bevidstheden ved ulykken, at hovedpinen skyldtes forudbestående forhold, og at der ikke var strakssymptomer i forhold til hoftegenerne. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og gav selskabet medhold. Sagen viser, at det har stor betydning for vurderingen af årsagssammenhæng, om der er dokumenteret strakssymptomer umiddelbart efter en ulykke, og at manglende journalføring af bestemte gener tidligt i forløbet kan svække sandsynligheden for, at generne skyldes den anmeldte ulykke frem for forudbestående forhold.