Stop af udbetaling for tab af erhvervsevne til selvstændig direktør

En selvstændig erhvervsmand, der ejede en koncern af selskaber inden for investeringsejendomme, havde fået midlertidige ydelser for erhvervsevnetab siden 2015 på grund af stress og depression. Selskabet stoppede udbetalingen fra marts 2019, fordi klager i 2018 og 2019 havde tjent mere end halvdelen af, hvad en person med hans alder og uddannelse normalt kunne forvente at tjene. Klager var oprindeligt håndværksuddannet, men gjorde gældende, at hans indtjening skulle sammenlignes med lønnen for øverste virksomhedsledelse, da han fungerede som direktør og økonomiansvarlig i koncernen. Nævnet var uenig og fandt, at klager ikke skulle sammenlignes med denne gruppe, blandt andet fordi han ikke havde nævneværdig personaleledelse med kun én til to øvrige ansatte. Nævnet foretog i stedet et samlet skøn baseret på andre relevante lønstatistikker og fandt, at selskabets afvisning af fortsat dækning var korrekt. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab for selvstændige med lederroller ikke automatisk skal ske ud fra topledelseslønninger, men afhænger af en konkret vurdering af virksomhedens størrelse og den faktiske ledelsesrolle, personen har haft.