Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter rygskade

Klager havde fået to kompressionsbrud i ryggen efter et fald og fik derfor midlertidige ydelser for tab af erhvervsevne fra selskabet. Senere fik han tilkendt seniorpension. Selskabet stoppede dog ydelserne fra en given dato med henvisning til, at hans erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager var uenig og mente, at hans smertetilstand fortsat gjorde ham ude af stand til at arbejde i det omfang, betingelserne krævede. Nævnet gav klager ret og fandt, at de lægelige oplysninger i sagen, som beskrev to alvorlige kompressionsfrakturer og en deraf følgende smertetilstand, ikke understøttede, at hans tilstand var forbedret nok til, at erhvervsevnetabet var faldet under halvdelen på det tidspunkt, selskabet stoppede udbetalingen. Selskabet skulle derfor genoptage sagsbehandlingen og betale midlertidige ydelser for perioden efter stopdatoen. Sagen viser, at en afgørelse om at stoppe løbende ydelser ved erhvervsevnetab kræver solid lægelig dokumentation for en reel forbedring af tilstanden, og at selskaber ikke uden videre kan afslutte en sag alene på baggrund af tidsforløb eller formodninger om helbredelse.