Krav om betalingsservice for fritagelse fra digital kommunikation i sygeforsikring

Sagen handlede om et medlem, der ønskede at blive fritaget for digital kommunikation med sit sygeforsikringsselskab, som havde indført digital kommunikation som standard fra 1. januar 2018. Medlemmer optaget før denne dato kunne blive fritaget, men kun hvis de blandt andet tilmeldte deres police til Betalingsservice. Klageren ønskede af principielle grunde ikke at oprette en betalingsservicekonto og krævede, at selskabet skulle stille andre betalingsmuligheder til rådighed for at kunne opnå fritagelse fra digital kommunikation. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at vælge digital kommunikation som udgangspunkt for sine medlemmer, og at det ikke kunne kritiseres, at selskabet stillede særlige betingelser, herunder tilmelding til Betalingsservice, for at give fritagelse. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at tilbyde andre betalingsmuligheder til klageren. Sagen viser, at forsikringsselskaber har en vis frihed til at indrette deres administrative processer, herunder krav til betaling og kommunikation, så længe det sker inden for rammerne af reglerne om god skik. For forbrugere betyder det, at man som medlem må affinde sig med visse administrative krav, hvis man ønsker særlige undtagelser fra standardprocedurer som digital kommunikation.