Afslag på udbetaling ved kritisk sygdom grundet diagnosetidspunkt

Sagen drejede sig om en klager, der var omfattet af en pensionsordning med tilknyttet forsikring ved kritiske sygdomme siden 1993. Over flere år var der perioder, hvor pensionsindbetalingerne stoppede, og hvor forsikringsdækningen blev forlænget eller genoptaget efter aftale med selskabet. Klager, der var blevet alderspensioneret, søgte i 2019 om udbetaling ved kritisk sygdom i form af sygdom i aorta med en diagnosedato i november 2016. Klager mente, at diagnosen reelt var stillet tidligere, i januar 2015, hvor en mindre udvidelse af hovedpulsåren blev konstateret, og at kravet til dækning derfor kunne være opfyldt på et tidligere tidspunkt, mens forsikringen med sikkerhed var i kraft. Selskabet afviste udbetaling, blandt andet fordi klager var alderspensioneret på det oplyste diagnosetidspunkt, og fordi der gjaldt en karensperiode efter en tidligere udbetalt diagnose. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at den dækningsberettigende diagnose var stillet uden for karensperioden, mens forsikringen var i kraft, og gav derfor selskabet medhold. Sagen viser, at det er afgørende nøjagtigt at kunne dokumentere, hvornår en diagnose, der opfylder forsikringens kriterier, faktisk er stillet, særligt når forsikringsdækningen har været afbrudt eller genindtrådt flere gange.