Afslag på dækning af menisklæsion efter fald over et år tidligere

Sagen handlede om en klage over afslag på dækning af en menisklæsion, som klageren mente stammede fra et fald i november 2018. Klageren havde tidligere anmeldt en skulderskade fra samme fald og pegede på, at menisklæsionen sad på samme side af kroppen. En MR-skanning foretaget i marts 2020 viste dog både menisklæsion og degenerative forandringer i knæet. Selskabet afviste at dække skaden, da knægener først blev nævnt i lægejournalerne i februar 2020, mere end et år efter faldet, og fordi selskabet mente, at menisklæsionen skyldtes de degenerative forandringer og ikke faldet. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at menisklæsionen faktisk stammede fra faldet i 2018, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskabet fik medhold. Sagen illustrerer, at det ved ulykkesforsikringer er den forsikrede, der skal kunne bevise, at en skade er en direkte følge af den anmeldte ulykke, og at lang tid mellem hændelsen og de første lægelige noteringer om gener kan gøre det svært at løfte denne bevisbyrde. Forudbestående eller degenerative tilstande i kroppen kan yderligere komplicere sagen, da de kan udgøre en alternativ og mere sandsynlig forklaring på skaden.