Uenighed om mengrad efter rygskade med kompressionsbrud fra skihop

Sagen handlede om størrelsen af det varige mén efter en rygskade, som klageren fik ved at falde ned på ryggen efter et skihop. Han fik kompressionsbrud i to ryghvirvler. Selskabet vurderede méngraden til 5 procent efter en bestemt tabelpost, der beskriver lette, daglige rygsmerter. Klageren mente selv, at han havde moderate smerter og en synlig rygdeformitet, og at han derfor havde ret til en højere méngrad efter en anden tabelpost. Ankenævnet fandt, at klageren havde gjort det tilstrækkeligt sandsynligt, at hans skade kunne berettige til et mén på 8 procent eller mere. Derfor fik han medhold, men ikke direkte i form af en bestemt méngrad. I stedet blev selskabet pålagt at indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for egen regning og lade denne indgå i en ny vurdering af sagen. Sagen viser, at det ikke er selskabet, der har det sidste ord ved uenighed om méngrad, og at der findes en mekanisme til at få en uafhængig lægelig vurdering, når der er tvivl om, hvilken tabelpost der er den korrekte. For kunder med varige skader er det værd at vide, at man kan bestride selskabets méngradsvurdering, hvis egne symptomer og fund taler for en højere kategori end den, selskabet har lagt til grund.