Standsning af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter psykisk lidelse
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · erstatningsopgørelse · dokumentation · psykisk lidelse · varighed
Hvad sagen handlede om
Klageren blev sygemeldt på grund af en psykisk belastningsreaktion opstået i forbindelse med hændelser på sin tidligere arbejdsplads og blev senere opsagt. Hun var omfattet af to pensionsordninger med dækning ved tab af erhvervsevne. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser i en periode, men vurderede efterfølgende, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad til at berettige fortsat udbetaling. Klageren var uenig og mente, at hendes tilstand fortsat forhindrede hende i at arbejde i et omfang, der levede op til kravene i forsikringsbetingelserne. Ankenævnet vurderede, at selskabet var berettiget til at overgå fra en vurdering af erhvervsevnen i forhold til det hidtidige erhverv til en vurdering i forhold til et generelt erhverv efter den fastsatte periode. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hendes helbred forhindrede hende i at arbejde og tjene mindst halvdelen af, hvad der er normalt for personer med tilsvarende uddannelse og alder, når der blev taget hensyn til hendes skånebehov. Der blev lagt vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som ikke beskrev symptomer, der var uforenelige med et sådant arbejde. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal dokumentere en fortsat nedsat erhvervsevne, og at psykiske lidelser vurderes efter samme principper som andre helbredstilstande, når det gælder krav om objektiv dokumentation for funktionsnedsættelse.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over at selskabet standsede ydelser ved tab af erhvervsevne. Klager blev sygemeldt den 8/11 2018, da hun havde pådraget sig tilpasningsreaktion med andre emotionelle symptomer som følge af hændelser på sin tidligere arbejdsplads. Den 7/2 2019 blev klager opsagt med virkning fra den 31/8 2019. Klager blev den 1/9 2014 omfattet af pensionsordning 1 med forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne. Selskabet udbetalte midlertidige helbredsbetingede ydelser til klagers arbejdsgiver fra den 1/3 2019 til den 31/8 2019, hvor klager havde lønophør. Herefter modtog klager udbetalingerne. Den 24/4 2020 vurderede selskabet, at klagers erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen eller mere i et generelt erhverv efter den 1/2 2020. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne den 1/2 2020. Nævnet fandt videre, at klager ikke på det foreliggende grundlag havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 1/2 2020 af helbredsmæssige årsager var nedsat i dækningsberettigende grad, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde og tjene mere end halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager led af belastningsreaktion med emotionelle symptomer, og at klager ikke i forløbet havde haft behov for medicinsk behandling. Nævnet lagde også vægt på de lægelige- og kommunale oplysninger, hvori der efter nævnets vurdering ikke blev beskrevet helbredsgener, som var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på mindst halvdelen, såfremt der blev taget behørigt hensyn til klagers skånebehov. Klager blev den 1/8 2003 omfattet af pensionsordning 2 med forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne. Selskabet konstaterede i forbindelse med sagens indbringelse for nævnet, at der ikke var sket udbetaling under denne police. Selskabet anerkendte, at klager var berettiget til udbetaling fra ordningen i perioden fra den 1/12 2019 og den 1/6 2020, idet klagers erhvervsevne i denne periode måtte anses for at have været nedsat til 1/3 i forhold til det hidtidige erhverv. Efter 6 måneder skulle klagers erhvervsevne vurderes i forhold til et generelt erhverv, jf. forsikringsbetingelsernes § 9, stk. 6. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet den 1/6 2020 var overgået til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, jf. forsikringsbetingelsernes § 9, stk. 6. Nævnet fandt videre - i overensstemmelse med sin begrundelse i afsnittet om pensionsordning 1 - at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 1/6 2020 af helbredsmæssige årsager var nedsat i dækningsberettigende grad, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde og tjene mere ned halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. På det foreliggende grundlag fandt nævnet ikke at kunne kritisere selskabets erstatningsopgørelse. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, ERSTATNINGSOPGØRELSE, DOKUMENTATION, PSYKISK LIDELSE, MIDLERTIDIGE YDELSER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …