Uenighed om lønniveau ved beregning af erhvervsevnetabsydelser

Sagen handlede om beregning af erhvervsevnetabsydelser fra en individuel pensionsordning med forsikring mod tab af erhvervsevne. Klager var blevet syg kort efter at have startet i et job til 45.000 kr. om måneden, men havde ifølge sin ansættelseskontrakt en aftale om at overgå til en chefstilling med løn på 58.000 kr. fra en senere dato. Han blev dog aldrig opsagt inden dette skete, og en efterfølgende allonge til kontrakten udskød overgangen til chefstillingen. Selskabet lagde ved opgørelsen af ydelserne til grund den løn, klager faktisk havde i hele perioden fra skadetidspunktet til sin fratrædelse, nemlig 45.000 kr. om måneden, og ikke den højere løn han skulle have haft fra chefstillingen. Ankenævnet var enig med selskabet i denne vurdering. Nævnet lagde afgørende vægt på, at klager aldrig faktisk kom til at bestride chefstillingen eller modtage lønnen derfra, uanset at det var aftalt på forhånd. Dermed kunne den planlagte, men ikke realiserede lønstigning ikke tages i betragtning ved beregningen af erhvervsevnetabsydelsen. Sagen viser, at det ved opgørelse af indtægtsgrundlag for erhvervsevnetabsforsikringer er den faktisk oppebårne løn i den relevante periode, der er afgørende, og ikke fremtidige eller planlagte lønforhøjelser, som ikke er blevet en realitet på grund af sygdom eller andre omstændigheder. Kunder bør derfor være opmærksomme på, at forventede fremtidige indtægtsforhold normalt ikke kan lægges til grund, hvis de ikke faktisk indtræffer før skadens indtræden får konsekvenser for ansættelsen.