Afslag på dødsfaldsdækning efter fald på trappe grundet påstået beruselse

Sagen omhandlede et afslag på dødsfaldsdækning efter et fald fra en trappe i eget hjem, hvor den forsikrede afgik ved døden. Selskabet mente, at dødsfaldet skyldtes selvforskyldt beruselse, og henviste til en målt alkoholpromille på mindst 1,57 på skadestidspunktet. Den efterlevende samlevende gjorde gældende, at ulykken i stedet skyldtes, at trappen var særligt stejl og udgjorde en risiko i sig selv. Nævnet skulle her tage stilling til, om selskabet havde ført tilstrækkeligt bevis for, at berusethed var hovedårsagen til faldet, hvilket er en forudsætning for at kunne afvise dækning på dette grundlag. Nævnet fandt, at der var usikkerhed om den præcise promille på selve skadestidspunktet, og at den retskemiske erklæring ikke i sig selv skabte en tilstrækkelig formodning for, at beruselse var hovedårsagen. Nævnet lagde desuden vægt på, at trappen var beskrevet som stejl og vinklet 90 grader, hvilket kunne have bidraget selvstændigt til faldet. På denne baggrund fik klager medhold, og selskabet kunne ikke afvise dækning. Sagen viser, at selskaber skal kunne bevise en klar årsagssammenhæng mellem beruselse og en skade for at kunne afslå dækning med denne begrundelse, og at andre faktorer som farlige omgivelser kan tale afgørende imod dette.