Erhvervsevnetab og tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsuheld

Sagen handlede om en klager, der efter et færdselsuheld søgte dækning for tab af erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste under sin førerulykkesforsikring. Selskabet afviste kravet og mente, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen som følge af uheldet, og selskabet mente desuden, at nævnet ikke havde kompetence til at vurdere de lægelige oplysninger i sagen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet klagers erhvervsevnetab til 50 procent efter erstatningsansvarsloven. Nævnet fandt, at det havde kompetence til at afgøre sagen, og lagde vægt på denne vurdering samt de øvrige lægelige oplysninger. Nævnet konkluderede, at klager havde et varigt erhvervsevnetab på 50 procent forårsaget af uheldet, og at hun også havde krav på tabt arbejdsfortjeneste. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og udbetale erstatning. Selskabet meddelte efterfølgende, at det ikke ville følge kendelsen, men sagen blev senere forligt med udbetaling af erstatning. Sagen viser, at officielle vurderinger fra offentlige myndigheder kan have stor bevismæssig betydning i tvister om erhvervsevnetab, og at forsikringsselskaber ikke uden videre kan afvise sådanne vurderinger.