Afslag på erstatning for erhvervsevnetab efter whiplash og konkurs

Sagen handlede om en pensionsordning med dækning for tab af erhvervsevne. Klager fik en whiplash-skade i en trafikulykke og fortsatte i flere år med at arbejde som selvstændig i stort omfang, indtil han i marts 2019 gik konkurs med sine virksomheder og sygemeldte sig. Han kom herefter i virksomhedspraktik og fik senere bevilliget et fleksjob, som han dog afslog af økonomiske grunde, og i stedet fik han en fuldtidsstilling som lønmodtager hos en anden arbejdsgiver. Selskabet afviste at udbetale erstatning for perioden fra sygemeldingen og til årets udgang, fordi klagers helbredstilstand blev anset som stabil på sygemeldingstidspunktet, og fordi hans arbejdsomfang før og efter perioden ikke tydede på en væsentlig nedsat erhvervsevne. Ankenævnet var enig med selskabet og fandt, at klager ikke havde ført bevis for, at hans generelle erhvervsevne havde været nedsat med mindst halvdelen i den relevante periode. Nævnet lagde vægt på klagers faktiske arbejdstimer og på, at der ikke var oplysninger om en forværring af tilstanden omkring sygemeldingen. Sagen viser, at det er klageren, der skal bevise en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen, og at faktiske arbejdsmønstre tillægges stor betydning i denne vurdering.