Dækning af advokatomkostninger i sag om ledighedsforsikring

En mand havde gennem sin fagforening tegnet en tillægsforsikring, der blandt andet dækkede ved ufrivillig arbejdsløshed. Efter at være blevet ledig fik han oplyst af selskabet, at han kunne udskyde forsikringsydelserne ved midlertidig beskæftigelse. Senere afviste selskabet alligevel at udbetale, fordi klager i mellemtiden havde startet et firma, som a-kassen betragtede som selvstændig hovedbeskæftigelse. Klager antog advokat, der rejste sagen både internt hos fagforeningen og efterfølgende for Ankenævnet for Forsikring. Under sagens behandling ændrede selskabet holdning og anerkendte kravet på grund af tvivl om, hvad man tidligere havde givet tilsagn om. Spørgsmålet var herefter, om klager kunne få dækket sine advokatomkostninger. Nævnet fandt, at selskabet burde have taget sine egne tidligere tilsagn i betragtning langt tidligere i forløbet, og at det derfor havde været rimeligt og nødvendigt for klager at søge advokatbistand, også i den periode hvor sagen verserede for nævnet. Nævnet fastslog, at vedtægternes regel om advokatomkostninger ikke udelukkede en vis dækning for denne periode. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber skal være konsistente i deres tilsagn, og at manglende konsistens kan medføre, at selskabet også må dække udgifter til juridisk bistand.