Afvist opgørelse af erstatning for indbo og erhverv efter lagerbrand

Sagen drejede sig om opgørelsen af erstatning efter en brand, hvor en lagerbygning tilhørende klagers virksomhed nedbrændte, og en række private indbogenstande gik tabt. Klager fremsatte et samlet krav på omkring 494.000 kroner fordelt på over 200 punkter, mens selskabet udbetalte omkring 300.000 kroner. Dele af kravet blev afvist, fordi genstandene blev anset for at høre til erhvervet og ikke være omfattet af den private forsikring, mens andre poster blev opgjort skønsmæssigt eller ud fra afskrivningstabeller. Ankenævnet valgte at afvise at behandle sagen realitetsbehandling, fordi den krævede en mere omfattende bevisførelse, herunder parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted i nævnets skriftlige klagebehandling. Nævnet lagde vægt på, at mange oplysninger om de enkelte genstande alene var givet mundtligt til selskabets taksator, og at selskabet ikke havde dokumenteret grundlaget for sit skøn. Sagen viser, at ankenævnet kan afvise sager, hvor de faktiske forhold er så usikre eller omtvistede, at de kræver mundtlig bevisførelse, og at parterne i sådanne tilfælde må søge afklaring ved domstolene i stedet.