Uenighed om grad af erhvervsevnetab ved rygskade og flexjob

Klager havde i mange år haft rygsmerter og var i 2014 blevet tilkendt fleksjob med nedsat arbejdstid. En tidligere sag ved nævnet havde allerede fastslået, at hans erhvervsevne dengang ikke var dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Senere oplevede klager en forværring af sine gener, og hans arbejdstid blev igen nedsat. Selskabet anerkendte på baggrund af nye lægelige oplysninger, at klagers erhvervsevne fra et bestemt tidspunkt var nedsat med mellem halvdelen og to tredjedele, og udbetalte derfor halve ydelser. Klager ønskede i stedet fulde ydelser, hvilket kræver, at erhvervsevnen er nedsat med mindst to tredjedele, og at man ikke kan arbejde mere end en tredjedel af det, der er sædvanligt for personer med tilsvarende uddannelse og alder. Nævnet fandt, at klager ikke havde ført dette bevis, og kunne derfor ikke kritisere selskabets vurdering af tidspunktet og graden af nedsættelse. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at der gælder forskellige beviskrav afhængigt af graden af erhvervsevnetab, og at det er den forsikrede, der skal dokumentere en tilstrækkelig alvorlig nedsættelse af erhvervsevnen for at opnå fuld udbetaling, selv hvor der er anerkendt en vis forværring af helbredstilstanden.