Håndværker fik afslag på varig dækning for erhvervsevnetab

Sagen drejede sig om en selvstændig håndværker, der anmeldte tab af erhvervsevne på grund af gener i nakke og skulder. Selskabet ydede midlertidig dækning i flere år, men overgik derefter til en vurdering af hans generelle erhvervsevne og fandt ikke, at den var nedsat med mindst 50 procent, hvilket var kravet for varig dækning. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Der blev lagt vægt på, at kunden ikke havde gennemgået en arbejdsprøvning, som kunne have afklaret hans reelle arbejdsevne, og at han fortsat arbejdede omkring 18 timer om ugen i en stilling, hvor hans skånehensyn ikke var fuldt ud varetaget. Dette blev tolket som en indikation på, at erhvervsevnetabet ikke var så alvorligt, som han hævdede. Sagen illustrerer, at det ved anmeldelse af erhvervsevnetab er afgørende at kunne dokumentere omfanget af nedsættelsen, og at manglende deltagelse i arbejdsprøvning kan svække sagen. Det viser også, at fortsat arbejde, selv i reduceret omfang, kan tale imod, at erhvervsevnen er nedsat i det omfang, der kræves for udbetaling.