Klage over klausul på hundeforsikringspolice og rådgivning ved tegning

Klager var utilfreds med, at selskabet havde indsat en klausul (et forbehold) på hendes hundeforsikringspolice, og mente desuden, at hun havde fået forkert rådgivning i forbindelse med, at forsikringen blev tegnet. Selskabet afviste at slette klausulen og bestred, at der var givet fejlagtig rådgivning. Ankenævnet fandt, at selskabet havde varslet klausulen i overensstemmelse med forsikringsaftalen og inden for de frister, der fremgik af forsikringsbetingelserne, og at der derfor ikke var noget at kritisere ved selve indsættelsen af forbeholdet. Nævnet fandt desuden, at klager ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at hun var blevet fejlrådgivet ved forsikringens tegning. Da der ikke var bevis for fejlrådgivning, kunne selskabet ikke tvinges til at slette klausulen af den grund. Sagen viser, at forsikringsselskaber har mulighed for at indsætte forbehold på en police, hvis det sker inden for de gældende frister og regler i forsikringsbetingelserne. Den viser også, at det kan være svært for en forbruger at få medhold i en klage om fejlrådgivning, hvis der ikke foreligger konkret dokumentation for, hvad der faktisk blev sagt eller aftalt ved tegningen af forsikringen.