Mengodtgørelse efter dødsfald ved fald i cykelkælder kunne ikke fastsættes

Sagen handlede om, hvorvidt en efterlevende ægtefælle kunne få udbetalt mengodtgørelse efter sin mands dødsfald. Manden var faldet i en cykelkælder og havde fået en hjerneblødning, og han havde samtidig en fremskreden kræftsygdom, som han senere døde af. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at det ikke var bevist, at der var tale om et ulykkestilfælde, og at mengodtgørelse ikke kunne være aktualiseret før dødsfaldet. Ankenævnet fandt først, at der faktisk var tale om et ulykkestilfælde, da faldet var en pludselig hændelse, og selskabet ikke havde bevist, at faldet skyldtes sygdommen. Men nævnet fandt samtidig, at det ikke havde været muligt at fastsætte en mengrad, før manden døde, og derfor kunne kravet på mengodtgørelse ikke gå i arv til ægtefællen. Sagen viser, at selv om en skade anerkendes som en ulykke, kræver udbetaling af mengodtgørelse, at mengraden faktisk kan fastsættes, mens den forsikrede er i live. Dør personen, før dette er sket, kan retten til godtgørelse ikke overføres til de efterladte. Det er derfor vigtigt at få dokumenteret varige mén så tidligt som muligt efter en ulykke, hvis der er risiko for, at tilstanden forværres eller personen dør af andre årsager.