Afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter stress

Klager havde tidligere fået midlertidig dækning for tab af erhvervsevne efter sygemelding med stress og depression, men selskabet stoppede udbetalingen i 2020, da det vurderede, at erhvervsevnen ikke længere var nedsat med mindst 50 procent i eget erhverv. Klager var i mellemtiden blevet arbejdsprøvet, havde taget en kort uddannelse og var kommet i et vikarjob med 15-25 timers ugentligt arbejde, hvoraf nogle opgaver lå inden for hendes tidligere erhverv. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at erhvervsevnen fortsat var nedsat i tilstrækkelig grad. Nævnet lagde vægt på klagers skånehensyn, at hun ikke var blevet fuldt arbejdsprøvet inden for sit eget erhverv, samt det faktum, at hun rent faktisk udførte relevant arbejde i et betydeligt omfang. Sagen viser, at det ved vurdering af erhvervsevnetab har stor betydning, hvor meget en person faktisk er i stand til at arbejde, og om dette arbejde ligger inden for personens hidtidige erhverv. For forbrugere er det centralt at forstå, at det er den forsikrede, der skal dokumentere en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen for at bevare retten til udbetaling.