Uenighed om tandskade og mengrad efter fald med flere skader

Klager faldt og skadede venstre skulder, hånd og arm, slog to fortænder i stykker og knækkede sine briller, hvilket gav ar på næseryggen. Selskabet afviste at dække tandskaden, fordi der ikke var tidstro dokumentation for, at tandskaden faktisk var sket i forbindelse med den anmeldte ulykke. Selskabet vurderede desuden klagers samlede mengrad til under 5 procent, da man ikke fandt tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem faldet og de påberåbte følger, og fordi flere af generne blev anset for at være forudbestående sygdom snarere end følger af ulykken. Ankenævnet gav selskabet medhold på begge punkter. Vedrørende tandskaden lagde nævnet vægt på, at ulykken skete i november, mens klager først opsøgte tandlæge næsten et halvt år senere, hvilket svækkede sammenhængen mellem fald og tandskade. Vedrørende mengraden lagde nævnet vægt på, at klager forud for ulykken havde fået konstateret artrose i begge hænder, at røntgen af skulderen viste degenerative forandringer, og at nakkegenerne først blev nævnt i et journalnotat mere end et år efter ulykken. Sagen viser vigtigheden af hurtigt at søge lægelig eller anden faglig dokumentation efter en ulykke, hvis man vil sikre, at senere opdagede skader kan kobles til hændelsen.