Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter piskesmæld

Sagen handlede om en kvinde, der efter en trafikulykke i 2017 fik piskesmæld i nakken og efterfølgende mistede sit arbejde. Hun modtog midlertidige erstatningsydelser fra selskabet, men disse blev stoppet i marts 2019, da selskabet vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet lagde vægt på, at der var tale om et lavenergitraume og en mild grad af piskesmæld. Klager mente derimod, at hendes helbred og arbejdsevne fortsat var alvorligt påvirket. Nævnet var enig i, at selskabet på et tidspunkt kunne overgå til at vurdere den generelle erhvervsevne, når helbredstilstanden var stabil. Men efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder at klager havde gennemgået fem forskellige praktikforløb uden på noget tidspunkt at kunne arbejde mere end ni timer om ugen, fandt nævnet, at hendes erhvervsevne rent faktisk var varigt nedsat med mindst halvdelen. Selskabet skulle derfor betale erstatning for erhvervsevnetab. Sagen viser, at det ikke er nok for et selskab at henvise til en skadesmekanismes alvorlighedsgrad, hvis den faktiske funktionsevne dokumenteret gennem konkrete forsøg på tilbagevenden til arbejdsmarkedet viser noget andet. For forbrugere er læren, at det er vigtigt at dokumentere forsøg på arbejdsprøvning og faktiske begrænsninger i hverdagen ved uenighed om erhvervsevnetab.