Afslag på ulykkesforsikring efter nedsat mengrad for hofte og knæ

Klager var involveret i et trafikuheld og anmeldte skader på hofter, knæ og fod til sit ulykkesforsikringsselskab. Selskabet tilbød først godtgørelse for varigt mén på 10 procent, men da klager var uenig i vurderingen, blev sagen sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som satte mengraden ned til under 5 procent på grund af manglende årsagssammenhæng mellem ulykken og generne. Selskabet fulgte derefter AES's vurdering og afviste udbetaling. Klager mente, at der var årsagssammenhæng, og at selskabets oprindelige tilbud betød, at selskabet allerede havde anerkendt denne sammenhæng. Klager krævede også dækning af advokatomkostninger. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist årsagssammenhæng mellem ulykken og generne i knæ og hofter. Nævnet fastslog desuden, at et indledende tilbud om godtgørelse ikke i sig selv binder selskabet til at anerkende årsagssammenhæng, hvis en senere vurdering viser noget andet. Endelig fandt nævnet, at sagens behandling ikke havde nødvendiggjort advokatbistand, og selskabet skulle derfor ikke dække disse omkostninger. Selskabet fik medhold i alle punkter. Sagen viser, at et foreløbigt tilbud fra et forsikringsselskab ikke nødvendigvis er endeligt, og at det er klageren, der skal bevise sammenhængen mellem en ulykke og senere helbredsgener.