Afvist erstatning for anmeldt indbrud efter mistanke om bedrageri

Sagen omhandlede en klager, der havde anmeldt et indbrud med et krav på over 700.000 kroner. Selskabet afviste senere at dække kravet og indgav politianmeldelse for forsøg på bedrageri, da klager havde fremsendt kvitteringer for genstande, hun tidligere havde fået erstattet ved et andet indbrud. Politiet opgav sagen flere år senere. Selskabet gjorde gældende, at kravet under alle omstændigheder var forældet efter den etårige forældelsesfrist i forsikringsaftaleloven. Ankenævnet fandt imidlertid, at selskabet i en mail havde givet klager tilsagn om, at kravet ville blive vurderet samlet, når politiets afgørelse forelå, og da selskabet ikke havde fremlagt en sådan afgørelse fra tidspunktet, var forældelsesfristen ikke sprunget, da klagen blev indgivet til nævnet. Nævnet fandt dog, at sagen var for kompleks til at kunne afgøres på det foreliggende skriftlige grundlag, da den krævede parts- og vidneforklaringer, og afviste derfor sagen med henvisning til nævnets vedtægter. Sagen blev senere afgjort ved domstolene, som delvist gav klager medhold. Sagen viser, at komplekse bevismæssige tvister om store krav ofte må afgøres ved domstolene frem for i ankenævnet.