Afslag på fortsat udbetaling ved tab af erhvervsevne efter depression

Denne sag handlede om afslag på fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne under en individuel pensionsordning. Klager blev i 2016 sygemeldt med depression og angst og modtog midlertidige ydelser fra december 2016 til udgangen af 2019. Selskabet stoppede udbetalingen fra januar 2020 med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt det ikke kritisabelt, at selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, da tilstanden havde stabiliseret sig tilstrækkeligt til, at en sådan vurdering kunne foretages. Ved vurderingen af sagens beviser lagde nævnet særlig vægt på, at klager under en arbejdsprøvning havde formået at arbejde mere end 25 timer om ugen, hvilket talte imod, at erhvervsevnen fortsat var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet konkluderede derfor, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for et fortsat erhvervsevnetab af den krævede størrelse, og selskabet fik medhold. Sagen viser, at der ved psykiske lidelser lægges vægt på konkrete resultater fra arbejdsprøvninger, og at bevisbyrden for et fortsat erhvervsevnetab ligger hos forsikringstageren. Det er vigtigt at forstå, at midlertidige ydelser kan ophøre, når tilstanden stabiliseres og en langsigtet vurdering bliver mulig.