Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter overgang til bredt arbejdsmarked

Klager, der var selvstændig håndværker, blev sygemeldt på grund af svimmelhed og fik udbetalt midlertidige ydelser fra forsikringen i en længere periode. Efter knap fire år stoppede selskabet udbetalingerne, fordi det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager var utilfreds med, at vurderingen nu tog udgangspunkt i det brede arbejdsmarked og ikke kun i hendes tidligere fag. Ankenævnet fandt, at det var i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, at selskabet efter en periode overgik til at vurdere den generelle erhvervsevne i stedet for kun den specifikke. Nævnet lagde desuden vægt på, at de lægelige oplysninger ikke beskrev helbredsproblemer, som var uforenelige med at arbejde mere end halvdelen af tiden på det almindelige arbejdsmarked, hvis der blev taget hensyn til skånebehov. Da klager heller ikke havde været arbejdsprøvet på det brede arbejdsmarked, fandt nævnet ikke, at hun havde bevist et tilstrækkeligt erhvervsevnetab. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber ofte har ret til at overgå fra en midlertidig til en varig vurdering af erhvervsevne efter en vis periode, og at det kan være afgørende for udfaldet, om der er foretaget en konkret arbejdsprøvning.