Afslag på erstatning for stjålet ur under røveri i udlandet

Klager fik stjålet et ur af mærket Audemars Piguet under et røveri i udlandet og anmeldte tabet til sit familieforsikringsselskab. Han fremlagde et erstatningscertifikat fra producenten, fotos af uret, flybilletter og en politirapport om røveriet, men havde ikke en kvittering for købet, og serienummeret på det stjålne ur var ikke kendt. Selskabet afviste at udbetale erstatning, fordi klager ikke havde sandsynliggjort, at det stjålne ur var identisk med det, der fremgik af de fremlagte papirer, og fordi betalingen ikke kunne dokumenteres. Ankenævnet var enig i, at klager ikke havde bevist, at det stjålne ur var det samme ur som beskrevet i erstatningscertifikatet. Alligevel lagde nævnet til grund, at klager rent faktisk havde fået stjålet et ur under røveriet, og tilkendte derfor en mindre erstatning på 3.000 kroner. Sagen viser, at det er vigtigt at kunne dokumentere ejerskab og værdi af værdifulde genstande, for eksempel med kvitteringer og serienumre, for at få fuld erstatning, og at mangelfuld dokumentation kan medføre, at kun en symbolsk erstatning bliver udbetalt, selv om selve tabet ikke bestrides.