Afslag på mengodtgørelse for nervesygdom og smerter efter ankelskade

Sagen handlede om en kvinde, der ved en ulykke i 2015 forvred begge ankler og senere udviklede smerter flere steder i kroppen samt en nervesygdom. Hun klagede over, at selskabet kun havde givet mengodtgørelse under 5 procent, og over at hun ikke var blevet vejledt om muligheden for at klage til nævnet. Selskabet anerkendte ulykken, men mente ikke, at der var årsagssammenhæng mellem ulykken og de senere konstaterede gener, herunder nervesygdommen. Nævnet var enig med selskabet. Der lå omfattende lægelig udredning i sagen, men den viste ikke en sammenhæng mellem ulykken og sygdommen, og derfor kunne klager ikke få mengodtgørelse for disse gener. Nævnet tog desuden stilling til vejledningspligten og fandt, at selskabet ikke var forpligtet til at vejlede om klagemuligheden i den første afgørelse. Da nævnet ikke havde den senere korrespondance mellem parterne, kunne det ikke vurdere, om der senere var givet korrekt vejledning. Sagen viser, at det er klager, der skal dokumentere en sammenhæng mellem en ulykke og efterfølgende helbredsproblemer, og at manglende lægelig dokumentation for årsagssammenhæng kan føre til afslag, selv når selve ulykken anerkendes.