Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til generel vurdering

Sagen handlede om en kundes ret til fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter, at selskabet havde stoppet betalingen af ydelser fra en bestemt dato. Klager var blevet sygemeldt på deltid på grund af slidgigt i hoften og havde i en periode modtaget midlertidige supplerende ydelser fra selskabet. Efter en fastsat dato overgik selskabet til at vurdere klagers generelle erhvervsevne, det vil sige hendes evne til at udføre andet arbejde på det almindelige arbejdsmarked, i stedet for kun at se på hendes evne til at udføre sit hidtidige arbejde. Selskabet fandt, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket er den grænse, der typisk kræves for fortsat udbetaling af varige ydelser. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere denne overgang til en vurdering af den generelle erhvervsevne på det pågældende tidspunkt. Nævnet vurderede desuden, at klager ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at hendes generelle erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst halvdelen efter den nævnte dato. Selskabet fik derfor medhold i at stoppe udbetalingerne. Sagen viser, at midlertidige ydelser ved erhvervsevnetab kan være tidsbegrænsede, og at der efter en vis periode kan blive stillet krav om dokumentation for varig og betydelig nedsættelse af den generelle erhvervsevne for at opnå fortsat dækning.