Uenighed om erhvervsevnetab for kvinde i fleksjob efter sygemelding

En klager med en samfundsfaglig universitetsuddannelse blev sygemeldt i 2016 på grund af flere sygdomme. Hun blev arbejdsprøvet i sin egen virksomhed, hvor hun kunne arbejde 15 timer om ugen, og blev senere ansat i et fleksjob på 10 timer i samme virksomhed. Selskabet havde ydet midlertidig dækning, men afslog fortsat udbetaling, da man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst 50 procent. Selskabet mente, at hun kunne varetage et lignende, men mindre komplekst arbejde på halv tid. Nævnets flertal kunne ikke kritisere denne vurdering og lagde vægt på, at arbejdsprøvningen kun var foretaget ét sted, at hun kunne arbejde 15 timer der, og at hun efterfølgende fik et fleksjob i samme virksomhed. Flertallet fandt desuden, at hendes skånebehov kun i nogen grad begrænsede hende, og at selskabet ikke skulle dække hendes advokatomkostninger. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab i høj grad baseres på konkrete arbejdsprøvninger og den faktiske arbejdsevne, der er dokumenteret gennem disse. En enkelt arbejdsprøvning på samme arbejdsplads kan være afgørende bevis, og klager bør være opmærksom på, at flere og mere varierede arbejdsprøvninger kan styrke en sag om erhvervsevnetab.