Afslag på mén-erstatning efter fald bagover på metalgitter

En kvinde søgte erstatning for varigt mén, efter at hun var blevet skubbet og faldt bagover på et metalgitter. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at der ikke var årsagssammenhæng mellem hændelsen og hendes senere gener i nakke og ryg, og at der manglede dokumenterede straks- og brosymptomer. Selskabet pegede desuden på, at klageren tidligere havde haft problemer i området mellem skulderbladene. Nævnet lagde afgørende vægt på journaloplysningerne fra samme nat, hvor det på skadestuen var noteret, at hun ikke havde slået hovedet og kun havde lidt knubs og hovedpine, men ellers ingen fysiske klager. Dagen efter havde hun konsulteret egen læge, hvor det var noteret, at hun var glad for en ny coach og oplevede fremgang, uden at der var nævnt noget om ryg- eller nakkegener eller hovedpine. På den baggrund fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at hendes senere gener skyldtes hændelsen, og selskabet fik medhold i afslaget. Sagen understreger, hvor stor betydning de tidlige lægelige notater har i vurderingen af årsagssammenhæng i ulykkesforsikringssager. Manglende omtale af symptomer i journaler tæt på skadestidspunktet kan blive afgørende for, om et krav om mén-erstatning kan gennemføres.