Afslag på kronebehandling efter tandskade ved fald anset for forudbestående

Sagen handlede om en klager, der havde pådraget sig tandskader ved et fald og fik delvis dækning fra sit selskab, men fik afslag på dækning af en kronebehandling af en af tænderne. Selskabet mente, at der ikke var sket en egentlig skade på netop denne tand som følge af ulykken, og at den revne, der var konstateret, ikke kunne henføres til faldet. Nævnet indhentede en udtalelse fra sin tandlægesagkyndige, som vurderede, at den pågældende infraktion i tanden ikke var en følge af ulykken, men derimod var af ældre dato og altså forudbestående. På baggrund af denne vurdering fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag på dækning af kronebehandlingen, og selskabet fik medhold. Sagen viser, hvordan sager om tandskader ofte afhænger af tandlægefaglige vurderinger af, hvornår en skade er sket, og at forsikringsselskaber kun er forpligtet til at dække skader, der kan bevises at være en direkte følge af den anmeldte ulykke. For forsikringstagere betyder det, at eksisterende svagheder eller ældre skader på tænder kan blive afgørende i vurderingen, og at det kan være svært at få dækning for behandling af skader, der ikke entydigt kan tilskrives den konkrete hændelse.